Hvordan blander man lilla farve?

Lilla blander man nemt af kun to grundfarver. Lilla er det man kalder en sekundær farve fordi den blandes af grundfarverne. Du kan bruge denne guide til at blande lilla farver af vandmaling, akrylmaling og oliemaling til tegninger og malerier.

Du skal bruge rød og blå til at blande en lilla farve og det er uanset hvilken nuance af lilla du vil blande. Du kan bruge hvid og sort til at blande en mørkere el. lysere lilla.

Sådan blander du lilla farve

  1. Tag lige dele rød og blå.
  2. Mix farverne godt sammen til du får en ensartet flot lilla farve.
  3. Du kan blande mere rød i for at få en mere pangfarvet lilla og mere blå i for at få en dybere lilla.

Tip: Når du mixer din lilla farve, så prøv at mix lidt mere end den mængde du regner med at bruge til dit kunstværk, da det kan være svært at blande præcis den samme farve lilla.

Hvordan laver man lyselilla og mørkelilla?

Når du har opnået den lilla farve du gerne vil bruge til at male med, så skal du tage udgangspunkt i den når du vil have en mørkere eller lysere lilla.

Du gør din lilla farve lyselilla ved at mixe hvid farve i. Jo mere hvid du putter i des lysere bliver din lilla og du kan også på denne måde få en mere pastelfarvet lilla.

Du gør din lilla farve mørkelilla ved at mixe sort farve i. Når du gør en farve mørkere med sort vil jeg råde dig til altid at passe på med at putte for meget i, tag lidt ad gangen, da den ellers hurtigt bliver meget grålig i det.

Skriv en kommentar